Forretninger Vinguide Historien Nyheder Erhverv Kontakt os Aktuelle tilbud Aktuelle annoncer
    Sitemap      Send artikel    Print         

Vinguide
[ Ny søgning ]
Chianti Riserva DOCG, Poggio al Casone, Castellani
 
Land: Italien
Region: Toscana
Årgang: 2006
Druer: Sangiovese
Indhold: 75 cl
Alkohol(%): 12,50
Normalpris: Kr. 79,75
 
 
Funklende klar Chianti Riserva fra Castellani’s topejendom: Poggio al Casone. Med 2 år på egetræsfade er dette et smukt eksempel på hvor godt Sangiovese kan være. Årgang 2006 er også i Toscana en virkelig god årgang, der gav gode modne druer.

 

Området og producenten

Castellani familien har produceret vin i Toscana siden 1903. Her skaber de vine af høj kvalitet ud fra troen på, at ”kvaliteten af vinen begynder i vinmarken”. I de sidste 25 år har familien forfinet teknikkerne i deres over 1000 ha. vinmarker, for at opnå endnu højere kvalitet. Alt dette for at Castellani altid vil blive associeret med uforglemmelige vine.

 

Castellani’s vingård Poggio al Casone ligger i den nordøstlige del af Toscana på toppen af bakken Colline Pisane i kommunen Crespina. Herfra er der en fantastisk udsigt udover vingårdens 30 hektar vinmarker. Den helt specielle jordbund samt den Tyrrhenske kysts positive indflydelse skaber tilsammen et ideelt mikroklima til fremstilling af rødvine af høj kvalitet.

 

Vinen

Denne Riserva er fremstillet på de bedste druer fra ejendommen. De er plukket i hånden af ejendommens bedste plukkere. Der bruges kun Sangiovese af de bedste kloner. Efter høsten gæres vinen ved kontrolleret temperatur og lagres sidenhen på store egetræsfade i 24 måneder. Vinen tappes på ejendommen.


Poggio al Casone Riserva 2006 er drikkeklar ved frigivelse, men kan udvikle sig i op til 10 år fra høståret under optimale betingelser.

 

I glasset

Dette er en flot vin med rød kant og en god dybde i farven. Duften er ekspressiv med mokka, røde kirsebær og et touch af vanille. I munden opleves vinen medium fyldig med intens frugt. Igen noter af røde og sorte kirsebær, lidt mørk chokolade og lidt krydderi fra fadlagringen. En vin i flot balance med god længde i eftersmagen.

 

Denne vin er en fremragende ledsager til grillet kød og kraftfulde pastaretter, samt tørre oste.

 

Serveres ved 16 – 18 °C.


[ ...tilbage ]


Alle priser er inkl. moms